1907. 14. december [lørdag]. Berlin


Fra Herman Bang til Betty Nansen

Fasanenstrasse 58.

Berlin. W.

14.12. 1907.

Min kære Ven.

Hvor mange Tanker har ikke været hos Dem. Og nu idag er jeg rent forvirret. For, skønt jeg forstaaer, at De personlig har været brillant, véd jeg ikke – af Aviserne – hvordan det er gaaet med det Hele[1]. Og det vilde være for trist alligevel, om "Nikolaj den Selvretfærdige"[2] skulde halvødelægge ogsaa dette for Dem .... Men, min Gud, hvad er dog ogsaa Skuespilleren for en elendigt stillet Skabning – –

Tak for Deres Brev, som baade glædede og bedrøvede mig – – fordi jeg saá, De var i daarligt Humør .... Hvad Tyskland angaar, da har jeg nylig tilskrevet Max Reinhardt om "Agnete"[3]. Jeg glemmer overhovedet ikke de Maal, jeg har sat mig. Men alt tager Tid, naar man er blevet træt og gammel .... Aa, og hvor træt jeg er. Og sørgmodig. Hvis jeg kunde græde, vilde jeg græde meget. Nu kan jeg kun græde Blæk – – – Jeg skal vist paa mange Rejser. Til Foraaret til Holland . Til Efteraaret til Rusland . Det er de danske Kroer om igen paa en anden Maade .... I Juledagene skal jeg skrive et Brev paa tyve Sider til Dem. Nu er jeg altfor træt. Vi skal jo ogsaa have Juletræ. Og det skal skrives sammen ..... Men naar jeg blot vidste, hvordan "Kærligheden"[4] rigtig var løbet af .... Paa Afstand véd man aldrig noget. Man lever med fremstrakte Hænder, som ingen griber. Og det skal vare Resten af Livet.

Hils Peter[5] saa mange Gange.

Altid Deres

Herman.