1907. 29. november [fredag]. Berlin


Fra Herman Bang til Peter Nansen, Betty Nansen, Johan Knudsen

Fasanenstrasse 58.

Berlin. W.

29.11.1907.

Min kære Ven.

Naa, saa er det altsaa foregaaet: jeg er optraadt og endogsaa to Gange. Ved en Generalprøve, hos min Læge[1] , i et stort Selskab af Forfattere og Kunstnere og iaftes offentligt[2]. Den nøgne Sandhed er, at jeg, paa det fremmede Sprog, gennemførte mine Hensigter ganske som hjemme, og at det tæt pakkede Publikum – der var udsolgt Dagen før – var grebet ganske som hjemme.

Men nok om det.

Jeg havde lovet mig selv, at jeg, naar den "Fest" var overstaaet, vilde skrive til dig og Betty[3] og Johan[4] et Fælledsbrev af ualmindelig Længde. Ti, oprigtig talt, min Taalmodighed var omme. Venners altfor hastige Fantasi og "mindre-Venners" Tildigtning har allerede naaet at faa mit Liv og min Livsførelse her i Staden saa forvrængede, at jeg vil, at idetmindste I tre nøjagtigt kan sammenligne den brogede Legende med den ret graa og ensfarvede Virkelighed.

Da jeg syntes, at Brevene hjemmefra blev saa underligt lunkne, spurgte jeg en Mand rentud: Hvad Satan er der i Vejen? (udover det, at jeg har været syg ɔ: fuldkomment afkræftet i de sidste otte, ni Uger.)

Og jeg erfoer, at jeg "havde indrettet mig" (som sædvanlig) "upraktisk".

Hvori? spurgte jeg.

Og erfoer:

"At der i mit Hus dagligt levede otte Personer foruden mig".

Nemlig:

1. Hr. Ernst[5].

2. Frøken Thune[6]

3 En tysk Lærer til Ernst.

4 En tysk Dame for at vejlede Frøken Thune.

5 Hr. Melnik[7].

6 Hr. Melniks Forlovede.

7 En Maskin-Afskriver.

8. Mig ikke opgivet af Livsstilling.

Af disse otte Figurer, aander og lever i det virkelige Liv i mit Hus:

Frøken Thune, som ene besørger alt Arbejdet og bestrider hele Husførelsen, og

Ernst, som kun kom med til Berlin, fordi Dr: Abrahamsen[8] ansaá det for en Nødvendighed. Om et halvt Aar – ɔ: naar min første Tournée er tilendebragt – skal Manden forlade baade Berlin og "Huset".

Dernæst:

1. "Den tyske Lærer".

Ernst[A] har tre Timer om Ugen en Tysker, hvem jeg aldrig har set.

2. "En tysk Dame".

Da Frøken Thune ikke kunde et Ord Tysk, beholdt jeg min Jomfru fra Nürnbergerstrasse tre Uger, indtil Frk Th. havde lært at købe ind o:s:v: Efter de tre Ugers Forløb forlod "den tyske Dame" naturligvis Huset.

3. Hr. Melnik

Hr. Melnik boede i Nürnbergerstrasse i samme Ejendom som jeg – i sin egen Lejlighed. Han spiste Frokost hos mig hver Søndag. Nu boer Manden i en helt anden Gade. Han spiser (Kl. 7) til Middag her – mod en Betaling af M: 45[9] om Maaneden og læser saa for mig om Aftenen, da jeg jo desværre ikke kan læse ved Lys.

4. "Hr. Melniks Forlovede".

Melnik er ikke forlovet. Sandsynligvis menes Fru Frihling[10], som er en aldeles daddelløs og velhavende Dame, som ikke staar i noget erotisk Forhold til Melnik. Naar jeg undertiden har omtalt hende skete det maaske ogsaa, fordi jeg gerne vilde fjerne den Misforstaaelse, at mellem Melnik og mig skulde bestaa nogetsomhelst "Forhold" udover et godt og tro Venskab. Jeg lider undertiden en Smule ved, at man – tilgiveligt – forrykker det Forhold, hvori jeg staar til mine Omgivelser. Hvad Fru F. angaar, kommer hun her i Huset men nyder aldrig andet end en Kop The. Nu er hun rejst til et Sanatorium.

5. En Mand til at skrive paa Maskine.

Min Værtinde (ɔ: hun som udlejede mig Værelserne) i Nürnbergerstrasse levede af at skrive med Maskine. Dette skrev jeg i et humoristisk Brev. Denne Maskine i Nürnbergerstrasse er blevet til en levende "Afskriver paa Maskine" i Fasanenstrasse.

6. "Manden af ukendt Bestilling."

Om denne Mand kan jeg ikke give nogen Oplysning ... hans Eksistens saavel som hans Oprindelse unddrager sig mine Efterforskninger.

I vil spørge, hvorfor jeg taler om alt dette eller tager mig det nær. Grunden er dog klar

Hvis jeg ikke huggede ind i hele dette Væv, idetmindste overfor Jer, mine Nærmeste, vilde min Tilværelse her (som er det ensomste og det mest graa og det mest[B] nøgterne i denne Verden) snart være indhyllet i en saadan Sky af Legender, at vi aldrig fandt ind til den nøgne og fattige Sandhed.

Derfor har jeg skrevet.

Men om Et vil I maaske spørge mig: Hvis dette virkelig er din Tilværelse, hvorledes er det da muligt, at dine Penge i den sidste Tid har kunnet slaa saa daarligt til?

Det kan synes mer end sært og er det dog ikke.

Meget kort efter at jeg var flyttet herhen, randt Kræfterne fra mig. Jeg sluttede – under stor Anspændelse – min "Stærkest"[11] og begyndte paa min næste Bog. Men Kræfterne blev ved at rinde, som Havet rinder fra en Strand ved Ebbe.

Alle mine usikre Indtægter svandt, under min Svaghedstilstand (fordi jeg ikke kunde skrive Korrespondancer og Føljetoner) og samtidig fik jeg i November (da Damen i Skørping skulde have de andre[12]) fra Forlaget Kr: 200 i Stedet for Kr: 300 og fra "København" Kr: 150 i Stedet for Kr: 200. Det er allerede Penge. Og desuden skulde jeg i den forløbne Maaned endnu betale noget for mine Møbler. Nu skylder jeg paa hele Huset her Mark 20 til Snedkeren og Mark 50 til Kurvemøbelhandleren. Det er alt.

Naar det har været saa svært for mig at blive rask, skyldes det naturligvis ogsaa det dybe Mismod, som har grebet mig ved "Sælsommes"[13] Skæbne. Den dybe Synken i mine Bøgers Salg maa nødvendigvis fylde mig dels med Sorg, dels med Bekymring. Sorg over, at mit Publikum, der var samlet med saa megen Møje, paany er saa ganske splittet og tabt. Bekymring for Fremtiden. Ti, selv om jeg nu ogsaa iaar virkelig – jeg begynder nu atter paa min næste Bog og sender meget snart det første Manuskript – kan skrive endnu to Bøger (med "iaar" mener jeg inden første Juli) saa er det[C] jo dog klart, at, naar mine Bøgers Salg er gaaet ned til det Halve, maa ogsaa min Gage gaa ned .... Og denne Nedgang rammer mig trods alle mine Anstrængelser for at hævde mig og Forsøg paa at forny mig ....

Naa, disse Sorger tilhører mig selv. Og jeg skal ikke plage Jer med dem. Hvad jeg vilde, var kun, at i alle Fald I tre skulde vide Besked med Tingene, som de er ....

Medens jeg skriver, bringer Folk hele Tiden Blomster og mægtige Kurve. Men I véd, hvor lidet den Slags interesserer mig .... Jeg talte meget smukt tysk. Men det har jo ogsaa kostet mig megen Anstrængelse. Og koster megen Aandsnærværelse at tale i halvanden Time paa et fremmed Sprog. Jeg var saa træt, at jeg inat ikke kunde sove et Sekund.

Mange, mange Hilsener til Jer.

Herman.

A. Ernst] Det første bogstav er rettet fra: H. B. mest] Ordet er tilføjet over linjen. C. det] Ordet er tilføjet over linjen.