1907. 6. august [tirsdag]. Berlin


Fra Herman Bang til Peter Nansen

Nürnbergerstrasse 36. Berlin. W.

6.8.1907.

Min kære Nansen.

Nej, du maa hjælpe mig og tale med den Mand[1]. Jeg er helt fortumlet af Angst, der ikke lader mig Ro. Jeg skrev nok til Cantor[2] igaar. Men det hjælper sagtens ikke. Men maaske kan det hjælpe, naar du taler med Manden. Du véd at "tage Menneskene", og det er jo dog kun noget ganske Lidt og Rimeligt, jeg beder om – – –

Altsaa: det er i og for sig en ganske beskidt Gæld. Som jeg skylder en Pensionatsværtinde i Jylland fra den Gang, jeg skrev "Ludvigsbakke"[3]. Naar man ikke kender Forholdene, er det beskidt og utilgiveligt. Men jeg var hos "Schubothe"[4] den Gang og havde bogstavelig ikke Brødet ... Men siden er Pengene aldrig blevet betalt. Alle de sidste Aar, da jeg levede hos min Søster[5], gik al min Stræben ud paa ingen ny Gæld at gøre, og saa blev ingen gammel betalt. Og nu med Renter og Renter af Renter og Omkostninger og hvad véd jeg, er, skriver Manden, Summen 1300 Kr., som han vil have inden den 9de, fordi jeg har brudt et Forlig og glemt at betale Afdragene i Juli og August (200 Kroner betalte jeg i Juni) – men, du gode Gud, selv om Manden (Overretssagfører Chr. Holm, Jernbanegade 3)[6] er aldrig saa meget Prokurator (og han synes at være det i Superlativ) maa han dog være saa meget Menneske, at han maa kunne fatte, at jeg i disse to Maaneder vel kunde glemme Afdrag. Jeg havde ikke en Gang Kræfter til at sige kære Venner Farvel .... Men nu vil han, hvis han ikke faar alle Pengene inden den 9 (jeg fik hans Brev igaar d. 5te!) skrive til den danske Generalkonsul[7] og strax føre mig for Domstol og til Udpantning her. Men hvis jeg udpantes, ejer jeg jo intet uden mit Cigarette-Etui ... Synes Manden virkelig ikke, jeg har lidt nok? Og hvorfra skulde jeg i tre Døgn eller overhovedet tage 1300 Kroner fra paa en Gang?

Sig ham dog: at jeg maa have lidt Tid til at skrive de forfaldne Afdrag sammen (50 Kr. for Juli og 50 Kr. for August) f:Ex: til den 25 August. Og saa skal jeg hver Maaned den 2 afsende herfra 50 Kr – som Forliget lyder. Manden har saamæn Snøre nok om mine stakkels Ben med den Generalkonsul. Han kan være ganske rolig. Men skal vi nu begynde med Pengeskandale og alt det her (og Sladder i den hele danske Koloni) – da gaar jeg til, saa megen Umage jeg ogsaa har gjort mig for at ranke mig og holde mig rank. Men det maa Manden da ogsaa kunne forstaa, naar man taler med ham. Mer end nødvendigt tør man ikke[8] vanskeliggøre mig Livet i dette Øjeblik.

Aa, tilgiv mig nu, at jeg beder dig tale i denne Sag. Men jeg er saa helt formørket af Angst. Og jeg, som har saa meget at gøre hver Dag. Og som kun kan det, naar her er Fred.

Din

Herman.

Den 9de er paa Fredag.