1906. 13. september [torsdag]. [Randers]


Fra Herman Bang til Betty Nansen

13.9. 1906.

Min kære Frue.

De er en So.

Ti gerne kunde De overvinde Deres Ugidelighed saa langt, at De skrev mig til om "Inez fra Coimbra"[1], saa jeg vidste, hvorefter jeg mig havde at rette. Jeg sendte Dem jo Værket, fordi der var noget, som jeg syntes maatte friste Dem: Ømheden i Landsbydragt, den stille Smerte – det underligt "Stumme", som man kunde lægge over det Pigebarn, der ikke kan skrive og kun halvt kan tale ....

Men De beholder Komedien og siger ikke et Kvart Kvidder – –

Jeg har jo ikke tænkt, at De skulde spille den paa Kasino. Men kunde Dramaet bankes op til at gaa de firs Gange – –

Forresten snakker jeg jo som en Blind om en Farvelade. x)

Men De kunde gerne skrive.

Jeg digter[2] og digter videre. Men højsalig I.P. Jakobsen[3] har fundet sin Overmand i Langsomhed. De kunde paa Skovgaard[4] passende udvide Deres Kundskaber ved at læse "Kalanus"[5] xx)

Tout à vous[6]

Herman B.

x) fordi jeg kender jo ikke Deres Planer.

xx) da dette Værk hører med til "almindelig Dannelse["].