[1906. 15. april], Søndag [påskedag]. [København]


Fra Herman Bang til Betty Nansen

Søndag.

Kære Ven.

Jeg blev iaftes nærmest forstenet over den Forstemthed, som pludselig havde grebet Dem.

Men naar kan De tage imod mig, saa vi kan tale om det, der endnu fattes Skikkelsen[1]? Det maa være saa snart som muligt for at De kan arbejde med det saalænge som muligt.

For Johannes[2] i fjerde Akt skal De ikke ængstes. Ham skal jeg føre, hvorhen vi vil.

Men vi skal i Forening søge om de Øjeblikke, hvor De kan vise Fortidens herskende Rebekka – den Side af hende, som De selv saa helt ejer. Svar Ernst[3], naar jeg kan komme.

Og forresten – glædelig Paaske. Det er Opstandelsens Dag – ogsaa for Rebekka.

Herman.

Jeg er frejdig.