1905. 25. februar [lørdag]. Sakskøbing


Fra Herman Bang til Betty Nansen

Sakskøbing. 25.2. 1905.

Min kære Ven.

Naar jeg ikke har skrevet saa længe, er det, fordi jeg har været altfor træt. Jeg slaar ikke til til mere end akkurat at slide mig igennem mit "Program".

Jeg er saa glad ved "Kærlighedens Tragedie"[1]. Der er da endelig noget at hente. Ørenlyd hos Publikum, Værdsættelse hos Kritik'en. Og den Skikkelse, den fordrer enten den store Feber eller den store Ro, hvori man kan beskue Lidenskaben .... Naar skal det være? ... Men foreløbig sidder De jo i Kaste-Gynge-Komité for at Fru Mimi (Carstensen[2], vel at mærke, den gamle Mær) kan blive Etatsraadinde. Naa, det kan vel ogsaa være godt for noget .... Fritz P.[3] var i Nykøbing. Hans Hovedærinde var utvivlsomt at formaa mig til at "sondere", hvorvidt det var tænkeligt, at De som Gæst vilde optræde i en passende Rolle paa Kasino. Dorph havde sagt ham[4], at De forlod "Folketeatret". Jeg svarede kun, at jeg skulde "sondere" – men tilføjede, at sikkert blev De dyr, hvad han sagde, han forstod ..... Turnéer kunde han naturligvis ikke lede. Og, rent ud sagt, min Ven, saa vilde jeg heller ikke raade til at lade ham lede en Turnée ...... Paa Kasino tror jeg ikke. Fritz P. har ladet sig narre af den gamle "Vært", August[5]. Fritz P. sagde, at August havde sagt: Giv mig tyve Piger, og vi laver et Teater ..... Tyve Piger og tyve Par brune Handsker, tænker jeg.

Jeg har læst "Gyda"[6] om. Ja, det er dejligt – – – men altfor sygt. Fru Michaëlis minder altfor meget om den døde Holbeck[7]s Tegninger. Han skulde have illustreret hende.

Og ellers? Intet. Jeg rejser videre .... Nu er det 47 Aften og der er 40 igen – – – Det bliver først forbi omkring den 10 April.

Jeg er i København Fastelavnssøndag[8] paa "Kongen af Danmark"[9]. Vil saa ikke De og Nansen[10] spise hos mig, alene, Kl. 6½? Det er imorgen otte Dage. Fri har jeg kun, fordi det i hele Riget ikke har været muligt at opdrive en Kro, hvor der ikke er Præmiemaskerade –

Deres Ven

Herman B.