[1903. 14. juli], Tirsdag. [Marienlyst]


Fra Herman Bang til Peter Nansen

Tirsdag.

Nej, kære Nansen, dette med, at Græbe[1] er begyndt at "sætte" – gaar ikke. Det kunde ske med "Ravnene", hvor det fremskyndede mit Arbejde. Men det er umuligt overfor "Mikael", hvor det kun forstyrrer mig. I den Bog lader jeg mig alligevel ikke fravriste en Sætning. Og der kan, efterhaanden, medens Dramaet skrider frem, blive Ting at tilføje i Begyndelsen, saa Korrekturen maa læses senere. Jeg skal, naar Sætningen tør begynde, strax sige dig det. Nu er det umuligt. Dig beder jeg om ikke at læse noget, før jeg har rettet første Korrektur. Jeg vil ikke, du skal læse den Bog, før min sidste Anspændelse er gjort. Manuskriptet gemmer jeg til dig. Jeg sér allerede nu, hvormeget der i Stil og Stemning bliver at forbedre i Korrekturen. Men det skal naaes. Gud hjælpe mig. Din Stakkel, som maa læse saa mange af denne Slags Breve – om Forfatteres "kære Bøger".

Og saa om Penge. For det er en Ulykke. De havde i Tivoli [2] givet mig den store Koncertsal, hvor alle véd, Talestemmer ikke kan høres; og saa kom der ingen udover Udgifterne. Nu skrev Hegel[3], at jeg havde kun fem Gange Gage tilbage og deraf har jeg senere faaet de to Gange. Men nu beder jeg dig "bønligen" indrette det saadan, at jeg faar de sidste tre Gange 1) nu 2) 1 August 3) 1 September. Jeg henlægger saa mine Vinteroplæsninger til Oktober og skal saavist ikke anmode om noget i Oktober, November og December, hvor jeg godt kan ernære mig selv. Jeg ved godt, at det er forkert af mig at bo her, hvor alt er altfor dyrt. Men rejse nu, hvor jeg arbejder med "Mikael" fem Timer om Dagen er umuligt. Og jeg synes, det kan være Hegel det samme.

"Ved Vejen" er kaldt tilbage og faaes kun i fast Regning[4]. Det skulde ikke ske med den Bog. Og mit højeste Ønske var, at "Haabløse Slægter" udkom som min Jubilæumsbog[5]. Kan vi ikke faa at vide, hvormange Eks: der er tilbage af de to "Værker"?

Men Pengene maatte jeg have nu, for jeg betaler hver fjortende Dag her.